Klimaindsats som kriseløsning

Af teknisk direktør Christian Bjerg, Aalborg, medlem af KTCs bestyrelse

Igennem det seneste halve år er der kommet større og større fokus på, at løsningen på finanskrisen og den medfølgende produktions krise er igangsætning af flere offentlige investeringer. Ikke kun igangsætning af offentlige investeringer på traditionel vis. Men investeringer som kan medvirke til at begrænse energiforbrug og klimapåvirkninger, og samtidig skabe ny dynamik og udvikling af en bæredygtig produktion.

Senest er der kommet et flot udspil fra KL, som netop sætter fokus på kommunale klimainvesteringer og dermed lægger op til en aftale med staten om klimarelaterede renoveringer og investeringer.

I den nuværende situation, hvor arbejdsløsheden stiger dramatisk, er der god grund til at søge at kombinere en klimaindsats med en erhvervs- og beskæftigelsesindsats. Netop her er der meget at tage fat på i forhold til en kommunal bygningsmasse, som i årevis har været forsømt, fordi der har været behov for at prioritere de kommunale velfærdsydelser højest. Renovering af den eksisterende bygningsmasse har et højt beskæftigelsesindhold, og kombineret med de mange nye teknologiske muligheder for at styre og udnytte eksempelvis energiressourcerne bedre, er det realistisk at skabe gode resultater til gavn for både klima og beskæftigelse.

KTC hilser derfor også KLs udspil til en plan for klimainvesteringer i kommunerne velkommen. Timingen er god og planen forekommer realistisk i sit indhold, sigte og økonomiske ramme. Der er ingen tvivl om, at en række af de påtænkte investeringer vil tjene sig selv hjem i form at sparede udgifter ved bl.a. et lavere energiforbrug. Der er imidlertid heller ingen tvivl om, at tilførelse af yderligere ressourcer er en nødvendig forudsætning for at etablere en samlet kommunal klimaindsats, der kan aflæses på det samlede CO2-regnskab.

Det er samtidig værd at fremhæve, at flere ressourcer ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre, at målsætningerne om forebyggelse af klimaproblemerne og klimatilpasninger kan nås. Der er også behov for innovation og nytænkning, således at den kommunale efterspørgsel, der bliver resultatet af denne indsats, orienterer sig mod og fremmer udvikling af nye teknologiske løsninger. Det kunne - som eksempel - overvejes, om der er grundlag for at koordinere investeringerne mellem flere kommuner, og dermed sikre en tilstrækkelig volumen til, at nye teknologiske løsninger bliver økonomisk attraktive.

Endelig er der med baggrund i klimaudspillet god grund til at bruge de kommunale bæredygtighedsstrategier og klimaplaner som grundlag for en prioritering af de områder, hvor indsatsen vil have den største og mest målrettede effekt. Med dette som grundlag vil der også være mulighed for at skabe konkrete resultater her og nu, samtidig med at løsningerne vil være fremtidsrettede.