Arkitekturpolitik - i klimatruslens skygge

/ Af teknisk direktør Kjeld Bussborg Johansen, Svendborg,

medlem af KTCs bestyrelse

Arkitekturpolitik og arkitektur opfattes bredt som en fællesnævner for æstetik, funktionalitet, teknologi,bygningers energiforbrug, det sunde indeklima,rammen om det gode liv, noget der skaber værdi og meget mere.

Men spørgsmålet er, om der overhovedet er plads til arkitektoniske hensyn i en tid, hvor klimaændringer rejser vitale spørgsmål om fremtidige levevilkår - CO2 - samt økonomiske muligheder?

Svaret er naturligvis, at der skal være plads til udfoldelse, ellers vil der ske ubodelig skade og forarmelse af det bymiljø, som vore børn og børnebørn skal overtage. Det er vigtigt, at vi lige nu husker at have en holdning til arkitekturen - en arkitekturpolitik - som vi kan holde op mod det pres, der bl.a. vil komme fra projekter, hvor hensynet til isolering,tekniske løsninger og kortsigtet økonomi ikke giver plads for hensynet til, at det skal være til at holde ud at se på, og dermed være fremtidssikret.

Desværre er der mange eksempler på, at man ikke har taget sig tid til at tænke f.eks. energitiltag ind som integrerede dele af en konstruktion. Budskabet til både den private bygherre og den offentlige myndighed er derfor, at hensynet til den arkitektoniske kvalitet altid kræver integrerede løsninger.

God arkitektur er imidlertid også bæredygtigt byggeri. Hvis den nødvendige CO2 reduktion skal lykkes i løbet af en generation, så må vi også have et bygningsreglement, der ikke halter bagefter kendt energiteknologi. Huse, der i dag kun opføres til lige at overholde bygningsreglementets mindstekrav, er energimæssigt forældede. De vil på sigt kunne tvangsbinde ejerne og ikke mindst lejere til unødvendigt høje CO2-producerende varmeudgifter. For hvem ville ikke nøjes med 2000 - 3000 kr i årlige varmeudgifter ?

Fra udlandet har vi set, hvordan nye energiløsninger skyder frem bl.a. fordi de understøttes af støtteordninger til sol og vind. Hvis CO2 målene skal nås, så skal der en mere fremadskuende lovgivning til sammenholdt med incitamentsinitiativer.

Der må handling bag de mange ord om grøn revolution, som vi mere og mere tydeligt hører fra politisk side. Mange kommuner er allerede i fuld gang med at opruste for at imødegå klimatruslen - vi forbereder os på forskellig vis efter vore egne forudsætninger - og vi efterspørger en mere proaktiv lovgivning.

Vi må imidlertid ikke glemme, at der til den bæredygtige helhed også høre hensynet til arkitekturen, som kulturbærer for vores fremtidige virke.