Og ansvaret har...

/ Af teknisk direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune

Den danske sommer har ikke vist sig fra den pæneste side og de store mængder af vand og grøde har mange steder i landet rettet fokus mod varetagelsen af de tekniske forvaltningers kerneprodukter: Teknisk infrastruktur og renholdelse af de offentlige friarealer. Diskussionen om kloakdimensioneringer, -renoveringsbehov og finansieringen af det vil nok præge mange debatter i den kommunale budgetlægning, som nu ligger foran os.

Ligeså vil mange borgere have oplevet at ukrudtet ikke har respekteret ferien men i stedet har benyttet lejligheden, væden og den smule varme, der har været til at gro lystigt. Også her er de rådighedsbeløb til vedligeholdelse, som over årene er blevet stadig mere sparsomme også blevet sat under et umuligt forventningspres. Og nogen har da også set det uholdbare i at forventningerne til fællesskabets løsninger bare stiger. Regeringen har benyttet sommeren til at varsle en fokusering på det personlige ansvar overfor de ydelser, som fællesskabet ikke mere har økonomisk mulighed for at løfte.

Det kan blive en spændende diskussion på det kommunaltekniske område. For, hvem løfter det personlige ansvar for samfundets tekniske infrastruktur. Og hvem løfter det personlige ansvar for vedligeholdelse af fællesskabets grønne arealer og ejendomme. Er der nogen der melder sig? Eller må vi erkende, at netop på vores område, vil vi stadig være dybt afhængige af, at der træffes overordnede langsigtede politiske beslutninger om anvendelse af offentlige midler for at sikre at alt det nødvendige i infrastrukturen stadig vil kunne fungere som ramme omkring et velfungerende samfund.

Hvis det er således, ligger der igen i år en meget stor opgave og venter for alle politikere med indsigt i og interesse for det kommunaltekniske område. Vores opgaver kan nok kun løftes gennem anvendelse af offentlige midler i hård konkurrence med de øvrige kerneområder i en kommune. Og her må man holde fast i det fælles ansvar for varetagelsen af de rammer, som infrastrukturen er så livsnødvendig for.

Når alt dette er nævnt, har den elendige sommer herhjemme jo også betydet, at mange har været ude i verden. Og når man er ude, ser man jo også nye ting, får nye inspirationer og oplever andre og spændende måder at gribe løsningerne an på. I hvert fald hvis man er tilstrækkeligt nysgerrig. Al denne nye viden ligger nu til brug i vores hoveder. Måske skulle vi midt i alle besværlighederne en gang imellem skabe os et frikvarter og huske på, det vi har set ude i verden. Måske og højst sandsynligt ligger der meget gratis inspiration og venter på at blive brugt. Og det fortjener den, for det er også vores personlige ansvar!