Kommunerne i klemme i vandplanerne!

Af: Flemming Lehbert Sørensen, formand for KTC faggruppen Natur- og Overfladevand

Efter flere års relativ tålmodig venten på at komme rigtigt i gang med den individuelle indsats for vandløb og søer står vi i kommunerne med en lidt flad fornemmelse. Det skyldes, at kommunernes rammer for at gennemføre de opgaver, der er beskrevet i Miljømålsloven, stadig er uklare. Det er først nu, hvor staten har beskrevet indsatsen, at det skal fastlægges, hvilken økonomi og hvilke håndtag kommunerne får til at gennemføre indsatsen.

Det er godt, at vandplanerne nu kommer. EU kommissionen har pustet Danmark i nakken for manglende fremdrift og udsendelsen skulle afvente folketingsvalget. Den tidligere regering havde ikke lyst til at sende noget som helst ud. De vandplaner, Ida Auken snart sender ud, er lempet en del. Det giver kommunerne en udfordring, fordi vandløbsindsatsen - den faglige og politiske vanskeligste indsats - næsten kun handler om reduceret vandløbsvedligeholdelse. Indsatsen omkring fjernelse af spærringer og rørlagte vandløbstrækninger er meget reduceret, når man ser i det seneste høringsmateriale.
 
Niveauet for indsatsen er ikke afgørende for kommunerne. Når vi alligevel er lidt bekymrede, er det fordi, det bliver svært at få sammenhæng i indsatsen. Tiltag for at forbedre de fysiske forhold i nogle af vores vandløb skal formodentlig – som Natura2000 indsatsen – ske ved anvendelse af EU-natur og miljøordninger. Det skyldes et forståeligt ønske om at bringe Danmarks andel af EU landdistriktsmidler i anvendelse. Vi har gentagne gange anført, at kommunerne ude i de enkelte vandløb og naturområder skal lave en sammenhængende og effektiv indsats. Det vil blive besværliggjort, hvis ikke staten laver mere fleksible natur- og miljøordninger end de ordninger, vi har set hidtil.
 
Vi ønsker i kommunerne, at det med mindst mulig administration og bureaukrati bliver muligt at lave en sammenhængende indsats for fx en længere vandløbsstrækning, fx fjerne spærringer i vandløbet, åbne rørlagte strækninger og samtidig sikre en fair kompensation til berørte lodsejere. Hvis vi kan lave sammenhængende projekter, får vi mest for pengene. De kommunale handleplaner skal beskrive en sammenhængende indsat og synergier ved forskellige tiltag, så projekterne kan konkretiseres og efterfølgende sendes i udbud.
 
Nu ser vi på indholdet og venter fortsat spændt på den statslige værktøjskasse for indsatsen. Vi er spændte på om værktøjskassen indeholder ordentligt værktøj, som ligger godt i hånden eller om det er et værktøjssæt af tvivlsom fabrikat, hvor der mangler vigtige dele.
 
Vi er bekymrede, fordi vi ikke er sikre på, om vi selv får lov til at bruge det målebånd, der skal bruges, når kommunernes arbejde måles op.

 

Flemming Lehbert Sørensen