netvaerkForeningenTeknik & Miljø

Værktøjskassen

KTC deltager i Væksthus for Ledelse

Væksthus for Ledelse er et bredt netværk bestående af praktikere, politikere og embedsmænd fra KL, Danske Regioner, KTO og de kommunale chefforeninger, herunder KTC, samt de faglige organisationer. Netværket deler erfaringer og udtænker initiativer til nyskabende projekter omkring offentlig ledelse.

 

Væksthus for Ledelse er et utraditionelt samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere om god ledelse. På den ene side deltager KL og Danske Regioner, på den anden de organisationer under KTO, der har chef- og ledermedlemmer på det kommunale og regionale område.

 

Samarbejdet sikrer, at vigtig viden bliver brugt i udviklingssammenhænge til at finde fælles svar på de konkrete udfordringer, lederne møder til hverdag.

 

Væksthusets bestyrelse består af topledere fra kommuner og regioner samt fra organisationerne. Væksthus for Ledelse beskæftiger sig med ledere på tre forskellige niveauer:

 

  • Topledere - dvs. direktører og forvaltningschefer.
  • Mellemledere - dvs. fag- og stabschefer med ledere under sig.
  • Ledere - på institutions- eller afdelingsniveau.

 

Der udgives nyhedsbreve med presse, værktøjer og viden og der er over 1000 artikler frit tilgængeligt via hjemmesiden.

 


Læs mere på:

www.vaeksthusforledelse.dk og www.lederweb.dk