Værktøjskassen
Personlig brugerprofil

Deltagelse på KTC Viden kræver en brugerprofil. En brugerprofil er personlig og brugernavn og password må derfor ikke videregives til andre.
Dit samtykke
Når du opretter en brugerprofil på KTC Viden eller andre dele af KTC Portalen, giver du samtidig dit samtykke til, at KTC kan opbevare udvalgte oplysninger om dit ansættelsesforhold, stilling, jobfunktion, faglige interesser mm. Disse oplysninger vil udelukkende blive opbevaret med henblik på at kunne levere brugertilpassede produkter til dig. Dine stamdata vil ikke blive videregivet til 3. person. Et uddrag af dine stamdata, herunder navn samt ansættelsessted vil fremgå når du kommunikerer med andre på KTC Portalen og iøvrigt interagerer med systemet.
Takt og Tone
KTC Viden er beregnet til at systemets brugere kan udveksle viden om forhold der vedrører deres profession, ansættelse eller virke indenfor plan-, teknik- og miljøsektoren i Danmark. Når brugere interagerer med hinanden forventes det derfor, at dialoger og udveksling af viden udelukkende vedrører arbejde og ikke diverse fritidsaktiviteter. I din interaktion på KTC Portalen, forventes det ligeledes at du ikke nedgør eller ringeagter andre brugere og ikke benytter sprog og vendinger som kan virke anstødeligt. KTC forbeholder sig ret til at slette indhold der ikke lever op til retningslinjerne.
Fortrolighedsforhold
Alt indhold på KTC Portalen, som er beskyttet ved hjælp af personlige brugerprofiler eller login, er fortroligt materiale og de deltagende kommuners ejendom. Det er således ikke tilladt at videregive information fra de loginbeskyttede sider på KTC Portalen til 3. part.
Digitalt materiale såsom dokumenter, dialoger, gode råd eller lignende, som er printet, downloadet eller udsendt fra KTC Viden, eller andre dele af KTCs hjemmesider, kan ikke, såfremt det genbruges i anden sammenhæng, tilskrives juridisk eller administrativ gyldighed, ligesom det ikke kan bruges som bevis for en særlig uhensigtsmæssig administrativ praksis eller procedure hos ophavsmanden, ophavskommunen eller bidragsyderen. Således kan ingen drages til ansvar for konsekvenser som er affødt af brugen af det beskrevne materiale.





