VidenForeningenTeknik & Miljø

Værktøjskassen

Gammel vin på nye flasker

, viser at der meget længe har været en lyst til- og et behov for deling af viden om den administrative virkelighed i landets kommuner.

I KTC har man således helt tilbage til begyndelsen af halvfemserne haft en ide om at implementere et netværk til deling af kommunernes procedurer, projekter og faglighed.

 

Ideen i de tidlige dage gik på at oprette et bibliotek i KTCs sekretariat, hvortil de tekniske afdelinger kunne indsende deres materiale, som via lister rundsendt til de andre deltagende forvaltninger, kunne danne grundlaget for en slags postbesørget videndelingsnetværk, bestyret og administreret af KTC Sekretariatet.

Realiseringen af projektet

Det kan nok ikke undre, at den oprindelige ide blev forkastet som værende for krævende rent adminstrativt og den kom da også først på bordet igen i begyndelsen af det nye årtusinde, hvor udbredelsen af pcere og internet hos medarbejderne i de tekniske afdelinger, havde nået et passende niveau. Det var nu tid at KTC kunne genoplive planerne om videndeling - denne gang med et digitalt tilsnit.

 

Med bestyrelsesmedlem Jørgen Steen Knudsen (tidligere Teknisk Chef i Gentofte Kommune) i spidsen, kunne KTC, med KMD som partner, i slutningen af 2002 introducere et helt nyt KTC Viden Center.

 

Med en meget aktiv indsats fra både KTC medlemmer, KTC Sekretariatet og udvalgte medarbejdere i de tekniske afdelinger, kunne KTC Viden Center i perioden frem til udgangen af 2006 byde velkommen til mere end 4700 nye brugere.

Seneste udvikling

Forskellige faktorer, herunder kommunalreformens betydning for KTC, medførte at foreningen i slutningen af 2005 iværksatte en omfattende modernisering af foreningen og dens to videndelings-flagskibe, Stads- og havneingeniøren og KTC Viden Center.

  • Foreningen fik nye medlemmer, nye vedtægter og ny designlinje
  • Tidsskriftet fik nyt layout, indhold og profil og
  • Alle foreningens hjemmesider blev samlet på KTC Portalen.

KTC Viden Center fik gennemført en lang række moderniseringer af eksisterende funktioner, samt udviklet en palette af nye muligheder for videndeling mellem ansatte i plan-, teknik- og miljøsektoren.