VidenForeningenTeknik & Miljø

Værktøjskassen

KTC Årsmøde 2010

KTCs årsmøde og konference finder sted 23. Og 24. September i Den sorte diamant i Købehavn

 

Netværksmiddag og overnatning på SAS Radisson Scandinavia. Sædvanen tro arrangerer KTC i forbindelse med afholdelsen af sit årsmøde en stor konference.

 

Målgruppen er ud over KTCs egne medlemmer, både fagpersoner i KTC netværket, faggrupper og udvalg, men også fagspecialister fra forvaltningerne, der på konferencen vil stifte bekendtskab med nyeste viden på deres område, samt give dem adgang til direkte dialog og netværk med både aktører i statslige og private virksomheder.

- Hvordan ser den tekniske sektor ud i 2020?

- Kommunal eller privat?

– Hvilke sektorer prioriteres op – og hvilke er blevet mindre?

- Hvilke chefroller?


Det kommende tiår udfordrer teknik- og miljøsektoren. Vi skal løse store vigtige samfundsmæssige opgaver på klima- og energiområdet, natur- og miljøområdet og for infrastrukturen og transportsektoren Samtidig forandres samfundet som følge af globaliseringen og den nye internationale arbejdsdeling.


Hvor bringer dette os hen? Når vi de ønskede mål? Hvem løser opgaverne og hvordan ser sektoren i det hele taget ud i 2020?


Det har vi bedt en række forskere og eksperter give os et bud på. Hvor er vi om 10 år, hvordan kom vi derhen? Og hvordan er vores relationer til borgere, interesseorganisationer og politikere?
KTC  ønsker at dreje  opmærksomheden fra den øjeblikkelige prioriteringsdiskussion og i stedet sætte teknik- og miljøområdets rolle og visioner til debat.  KTC vil have den tekniske sektor til at løfte blikket og styrke troen på fremtiden gennem en spændende diskussion af muligheder og udfordringer i det kommende årti.


Unge kommunalpolitikere har magt til at forandre og forme fremtiden. Derfor har vi bedt en række helt unge kommunalpolitikere debattere med de erfarne oplægsholdere. Hvilken rolle skal den tekniske sektor efter deres opfattelse spille i kommunerne i år 2020? Hvordan ser de grundlaget for en kommunal teknisk sektor Og hvad betyder dette for ledelsen af det tekniske område og for medarbejdere?


Konferencen har styrket fokus på de faglige emner, der optager mange af KTCs nye medlemmer og andre kommunale fagpersoner. Med dette program håber KTCs bestyrelse at have skabt en ny tradition for faglig fordybelse, samtidig med at blikket løftes og udsynet styrkes på KTCs årsmøde.

År 2010 er jubilæumsåret for Teknik & Miljø – Stads- og Havneingeniøren, som bliver 100 år 1. september 2010. Det vil præge årsmødenummeret, som samtidig vil være et jubilæumsnummer.

Velkommen til årsmødet 2010!


Torben Nøhr
Formand